Kundecase

Møbeldesign & Indretning

Øget performance på tværs af værdikæden

Jørgen Rask, Furnipart

“Bestyrelsen siger også nu, at det er et fantastisk værktøj, for de kan se, at de hurtigt voksende varer også forsvinder igen.

LOGISTIKCHEF JØRGEN RASK
FURNIPART

Høj lagerværdi og ineffektivt Excel-gymnastik

Køkkenproducenterne stiller høje krav til deres leverandører og for Furnipart, der designer og leverer greb til bl.a. HTH og Kvik køkkener i Danmark og nogle af verdens største køkkenproducenter, er virkeligheden ikke anderledes.

Logistikchef Jørgen Rask er ansvarlig for værdikæden på tværs af virksomheden, og han fortæller her, hvordan ledergruppen i Furnipart bruger ABC Cloud til at monitorere de vigtigste nøgletal, holde fokus med et fælles regelsæt og “tale det samme sprog”.

Hvorfor valgte I at investere i ABC APA og ABC Cloud?

»Der var flere forskellige grunde. Vi ville gerne gøre noget mere konkret for at nedsætte vores lagerværdi, få gjort kål på mængden af døde varer og øge omsætningshastigheden. Og mest af alt så manglede vi et overbliksværktøj til at kunne følge de her vigtige KPI’er«.

»Vi har ikke mulighed for at sende produkter retur og få en kreditnota. Tidligere sendte vi projektsalgslister i Excel ud til sælgerne, som vi trak ud af vores eget system. Men inden sælgerne var færdige med at opdatere listerne, så var de forældede«.

»Målet med ABC Cloud var at samle tingene – overblik og eksekvering – ét sted«.  

Furnipart, ABC Softwork kundecase

Bedre dialog og handling med checklister i ABC Cloud

Hvordan arbejder I med ABC APA og ABC Cloud i dagligdagen?

»Al vores kommunikation tager udgangspunkt i ABC Cloud. Jeg sidder og følger tallene hele tiden, og så har jeg møder hver anden måned med logistikanalytikeren og direktøren, hvor vi snakker tallene og checklisterne igennem, som vi har udarbejdet i ABC Cloud. På møderne laver vi også nogle nye lister på de varer, der tilhører vores tre salgschefer, og i forbindelse med disse lister har vi lavet en regel om, at deres lagerværdi ikke må være mere end 20% af omsætningen«.

»Hvis nogle KPI’ere falder ud på den liste, vi trækker og kigger på hver anden måned, skal de forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Hele denne process og synlighed giver et højere fokus, og på den måde skulle der også gerne komme en læring ud af det«.

»Det er lettere at imødekomme kundernes behov«

Hvad er så de største wins med ABC?

»Det er klart en gennemsigtighed. Nu kan vi se, hvorfor vores lager har den størrelse, det har. Og så har vi – med hjælp fra ABC Softwork – sat faste procedurer, regler og rammer op for styringen af hver ABC kategori, som bestyrelsen har taget til sig.

»Samtidig har vi fået meget mere styr på kontrakterne bag de kundespecifikke varer. Så vi har styr på, at de specifikke varer, vi laver, også bliver afsat efter aftalen. Det gør en kæmpe forskel«. Siger Jørgen og fortsætter.

»Og så har det skabt en langt bedre dialog mellem salg og logistik. Hvis salg rapporterer en efterspørgsel, kan vi nu direkte gå ind og se, hvordan det har været de forgangne år og tage en beslutning på baggrund af det. Så vi kan have den her dialog. For det ER vigtigt, at vi honorerer kundens behov, men nogle gange rammer de bare ikke plet i forhold til, hvad de selv kan sælge«. 

Resultater

REDUCERET LAGERVÆRDI

Med ABC Cloud har Furnipart fået en gennemsigtighed i deres lagerværdi, der gør det lettere at optimere lageret. Dette gør de gennem nogle faste procedurer og regler for hver ABC kategori.

BEDRE SAMARBEJDE

Furnipart har opnået en langt bedre dialog mellem salg og logistik. Al deres kommunikation tager ABC Cloud, hvor de følger tallene og igangsætter aktiviteter, der skal forbedre dem. 

DIALOG MED BESTYRELSEN

Ifølge Jørgen gør ABC Cloud også en stor forskel, når de skal rapportere til bestyrelsen. Nu kan de nemmere forklare deres lagerværdi og de kan få en forståelse for, hvorfor lageret i perioder vokser. 

Om Furnipart

Furnipart er en af de førende virksomheder indenfor levering af greb og håndtag. Siden virksomheden så dagens lys i 1977, har de opnået stor succes med deres moderne og eksklusive designs. I dag omsætter virksomheden for et to-cifret millionbeløb i euro og kan således kalde sig markedsledere i hele Nordeuropa.

Z

Markedsledere i Nordeuropa

Z

90% af salget er eksport

Z

Find dem på www.furnipart.com

Customer-Success-2022

Klar til at komme i gang?

Lad ikke kompleksitet bremse din forretning. Book en uforpligtende demo af ABC Cloud med en af vores eksperter i værdikæde-kompleksitet og se, om vores software kan skabe værdi i din virksomhed.